1. Hvor finder man sit medlemsnummer?
I den vedhæftede kontrakt, der kom med velkomst-mailen står medlemsnummer anført under de personlige kontakt-oplysninger.
2. Hvordan opsiger man sit medlemskab?
Dette kan gøres personligt i receptionen, eller via hjemmesidens kontakt-formular. Uanset hvordan der opsiges bør du være opmærksom på at modtage bekræftelse på opsigelse via e-mail indenfor 7 dage – uden denne kan opsigelsen ikke betragtes som gennemført, og du bør kontakte os igen.
Opsigelser for medlemmer, der har afmeldt PBS-aftale: Ofte er der medlemmer der har afmeldt deres PBS-aftale som et forsøg på at opsige deres medlemskab, men dette står beskrevet i vores betingelser at der altid skal foretages en aktiv opsigelse, medmindre aftalen bliver groft misligholdt (f.eks. hvis kontingent ikke betales til tiden over flere måneder).
3. Rykkergebyr
Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at blokere medlemskabet automatisk ved første rykker. Kortet vil blive åbnet igen, når restancen er betalt. Ved anden rykker opsiges medlemskabet automatisk, hvorefter der skal ske genoprettelse med evt. tilhørende oprettelsesgebyr, såfremt man fortsat ønsker at gøre brug af SDU Fitness' faciliteter. Genoprettelse kan først ske, når restancen er betalt.
Rykkergebyret er på 100,- DKK, hvis ikke betaling foretages hurtigst muligt, samt at næste skridt i rykkerprocessen er en 3. rykker inden at gælden overdrages til inkasso-firma som pålægger yderligere gebyrer. Vær opmærksom på, at der pålægges et yderligere gebyr på 50,- DKK, hvis den overførte valuta ikke er DKK.
4. Kan man købe medlemskab for mindre end én måned?
Nej, da vores kontingenter er så billige som de er, betaler man for en måned ad gangen. Ved indmeldelse d.1.-d.14. betaler man i første omgang for resten af den nuværende måned, og dertil kommer oprettelses-gebyr på 99,-. Ved indmeldelse fra d.15. og frem til d.1., betaler man for resten af den nuværende måned samt hele næste måned, og dertil kommer oprettelses-gebyr på 99,-
5. Hvornår er man studerende eller ansat?
Dette afhænger af aktivt adgangskort til SDU. PhD-studerende betragtes altid som ansatte.
6. Hvordan melder man sig hold?
På holdtræning siden kan du logge ind med e-mail/telefon nr. og den kode du modtog i din mail ved oprettelse.
7. Hvor lang tid kan man fortsætte sit medlemskab efter endt studie / ansættelsesperiode?
Som forening foreskriver vores vedtægter, at det kun er studerende og ansatte ved SDU, der kan være medlemmer hos SDU Fitness. Information om tidspunkt for sidste eksamen bedes derfor meldt til reception eller via vores hjemmeside senest i den måned, hvor sidste eksamen finder sted, og medlemskabet vil da løbe til udgangen af den følgende måned.
8. Kan man få slettet en bøde, hvis man ikke havde mulighed for at lave check in mindst 5 minutter før start af hold?
Desværre ikke.
5-minutters fristen handler bl.a. om at instruktøren inden holdets start kan se hvor mange der bør være i salen og begynde holdet til tiden. Vi ønsker at man respekterer planlægning af tid for både instruktøren og de andre fremmødtes vedkommende, og prioriterer at udføre checkin, være omklædt, samt evt. have været på toilet og fyldt sin vandflaske inden holdets starttidspunkt. Alle vores hold er skemalagt så der ikke skulle være problemer med at nå til dem, baseret på tidsrum for almindelig undervisning.
9. Kan man låne en lås til skabene?
Vi udlåner desværre ikke hængelåse, men disse kan købes i receptionen for 45 kr.
10. Kan man låne udstyr fra en holdsal mens der er hold?
Det er ikke muligt at låne udstyr fra holdsal mens der er hold, da instruktøren potentielt har regnet med at benytte dette. Er der tale om udstyr som ikke naturligt hører til holdsalen (eksempelvis bosu-bolde eller bænke), må dette afhentes inden holdet starter. Dette gælder uanset om instruktør og/eller deltagere midlertidigt har forladt salen.
11. Lån af holdsale til egen træning med gruppe eller klub-event
Vi låner eller lejer desværre ikke vores holdsale ud, da dette tilsidesætter muligheden for at andre medlemmer kan benytte dem. Medlemmer kan ligeledes ikke reservere holdsale eller udstyr til egne træningsformål.
12. Spørgsmål vedr. at; benytte centeret / stille medlemmer spørgsmål / indhente data om brug af centeret / filme el. andet i forbindelse med studie-opgave?
- For at benytte centeret skal man være medlem. Der er ingen undtagelser. Man kan få en enkelt dags prøvemedlemskab gratis hvor man oprettes i systemet.
- SDU Fitness er et frirum og vi ønsker ikke en følelse af at blive ”hvervet” når man er nede for at træne. Hvis man ønsker at stille medlemmer spørgsmål må man sætte sig i sofaerne med et ”hjælp ønskes” skilt, eller stille sig op på SDU’s arealer på samme måde som det er almindelig kendt fra dagligdagen på uni.
- Tilladelse til at filme eller tage billeder i forbindelse med studie-opgave skal godkendes i receptionen og tilladelse fra samtlige personer der kommer til at indgå i materiale skal indhentes før begyndelse af filming eller fotografering finder sted. Materialet må ikke benyttes til kommercielt brug, og SDU Fitness har til enhver tid uden yderligere forklaring ret til at se materialet.
- Indhentning af data vil afhænge af hvad der efterspørges. Der henvises til at sende en mail til centerleder@sdufitness.dk for svar på specifik forespørgsel.
13. Jeg har fået nyt studiekort, hvad gør jeg?
Derefter skal du møde op i receptionens åbningstid for at registrere det nye kort. Herefter virker det igen.